Sådan køber du!      Forside   Varer   Kontakt   Links   English 
 

Sortiment

jakmussen.dk sælger genbrugsvarer med hovedvægten lagt på retro, form og farve: flotte, fjollede

og jazzede ting, som man bliver i godt humør af at anvende og omgive sig med. Skandinavisk design og kunsthåndværk er godt repræsenteret, - og vores absolutte favoritter er finske Arabia, norske Figgjo, svenske Rørstrand og ikke mindst danske Rosti, Holmegaard, Ira, Lønborg, Copco og

Fog & Mørup. Vi er også pjattede med børnebogsklassikere, hvor tekst og illustrationer går op i en højere enhed, og med håndarbejdsbøger fra de farvestrålende 70'ere. I vores sortiment vil du kunne finde varer, som kun sjældent udbydes til salg og varer af interesse for samlere, - og ikke sjældent til lavere priser end set hos professionelle forhandlere i Danmark og internationalt.

 

 

Verden er i farver!

Vores netbutik er for dig, der kan få et kick af at gå på jagt efter - og finde! - de sjove, sjældne, anderledes ting, som ikke bare kan tages ned fra hylderne i Magasin og Illum! Vi synes, det er kontrasterne i indretningen, der giver boligen liv og personlighed. Det er sjovt at mikse nyt og

gammelt og kombinere forskellige stilarter, - og ikke mindst give det fremherskende hvide noget modspil i form af fx farvestærke plastvarer og tekstiler eller skulpturel keramik.

 

Brugt er smukt!

Det vil naturligvis ofte kunne ses, at en vare har "en fortid", så forvent ikke perfektion, men glæd dig over den særlige karakter, ting med patina har. Hvis en vare er mere medtaget end normal standard, vil det fremgå af beskrivelsen og/eller fotoet - og naturligvis også af prisen. Ditto hvis en vare er usædvanligt velholdt eller eftertragtet.

 

Priser

Alle priser er i danske kroner og eksklusiv eventuelle forsendelsesomkostninger. Ekspedition er omkostningsfri for køber, og der opkræves i henhold til gældende skattelovgivning ikke moms.

Der tages forbehold for tastefejl og udsolgte varer. For varer betalt via PayPal og Payson opkræves et gebyr på 5% af det samlede beløb.

     

Bestilling og betaling

Send os en mail med betegnelse på de varer, du ønsker at købe. Indsæt eventuelt kopi af foto eller tekst fra hjemmesiden. Fortæl os ved samme lejlighed, om du ønsker at afhente varerne, eller om

vi skal arrangere forsendelse med Post Danmark. Vi tjekker mails på alle hverdage og ofte også i weekends og på helligdage. Vi reserverer varerne og sender dig en returmail med det samlede beløb inkl. eventuelle forsendelsesomkostninger samt oplysning om betaling via bankoverførsel eller PayPal/Payson. Når beløbet er indbetalt, hører du fra os igen vedr. dato for forsendelse hhv. afhentning. Hele proceduren vil normalt kunne klares inden for en uges tid, men i perioder med mange ordrer, må du påregne lidt ekstra ekspeditionstid, da alle opgaver skal klares ved siden af fuldtidsjobs og familieliv :-) Som alternativ til elektronisk betaling kan vi aftale, at du betaler kontant i forbindelse med afhentning af varen.

Payson - Säkra betalningar på Internet.

     

Afhentning

Varerne kan efter aftale afhentes på vores privatadresse i Odense.

     

Forsendelse

Vi arrangerer gerne forsendelse af varerne med Post Danmark efter gældende takster og vilkår. Udgifter hertil betales af kunden. Enkelte varer egner sig ikke til postforsendelse, og bør derfor afhentes. Dette gælder fx skrøbelige varer og større møbler. Mange varer kan sendes som breve til en lavere takst end egentlige pakker. Hvis man ønsker varerne sendt med forsikring og mulighed for sporing, som forsigtigpakke eller med andre tillægstjenester, koster det ekstra. Det samme gør det, hvis pakkens dimensioner og/eller vægt gør det nødvendigt at sende den som en egentlig pakke. Bemærk i øvrigt, at vi kun sender 1-2 gange om ugen - og ikke på faste ugedage.

Hvis du giver os besked om, at din bestilling haster, kan vi som regel også klare en ekstra tur på posthuset.

 

Vi henviser i øvrigt til Post Danmarks hjemmeside for oplysninger om priser og forsendelsesvilkår.

     

Åben ordre

Hvis du køber hos os regelmæssigt, er der ikke noget i vejen for at lade en ordre stå åben nogle uger.

 

Fortrydelsesret

Hvis en vare ikke lever op til det forventede, gives pengene retur inden for 14 dage, forudsat vi modtager varen i samme stand som leveret. Eventuelle forsendelsesudgifter afholdes af kunden.

 

Og så et lille hjertesuk! Fortryder du din bestilling allerede inden handlen er afsluttet, bedes

du give besked med det samme. Ja, egentlig vil vi allerhelst vente med at modtage din bestilling,

til du føler dig sikker på at ville købe. Vi vil nemlig hellere bruge vores sparsomme tid på at skaffe spændende ting til hylderne, end at håndtere en skov af bestillinger, der ikke bliver til noget.

Blot en venlig anmodning :-)

     

Personlige oplysninger

Oplysninger om kundens navn, adresse, e-mail og evt. telefonnummer vil naturligvis ikke blive videregivet til tredjemand.

     
Ç    
     

© jakmussen.dk ¥ Lis Rasmussen ¥ Tolderlundsvej 51 ¥ DK 5000 Odense C ¥ godtbrugt@jakmussen.dk